Studenterhue regler

Studenterhue-regler om held og uheld blaa

Bær ikke huen før…
Studenterhuen må ikke bæres før studenten har bestået sin sidste eksamen. Det bringer uheld, hvis reglen brydes.

Hilsener fra venner
Studenterhuens puld skal venner og klassekammerater skrive hilsner i. Dette bringer held.

Autograf fra kammerater
Studenterhuens puld skal have en autograf fra alle klassekammerater.

Få et bid i skyggen
Studentens bedste venner skal bide i studenterhuens skygge, så deres gebis kan ses. Dette bringer held.

roed1

Studenterhue-regler om øl og druk

Største hattemål
Studenten der har den studenterhue af største hattemål skal give en kasse øl til klassen.

Mindste hattemål
Studenten der har den studenterhue af mindste hattemål skal give en kasse øl til klassen.

Højeste karaktergennemsnit
Studenten med det højeste karaktergennemsnit skal give en kasse øl til klassen.

Laveste karaktergennemsnit
Studenten med det laveste karakter skal give en kasse øl til klassen.

Ølkapsel som kvast
Studenterhuen må have en ølkapsel som kvast, hvis studenten har drukket en kasse øl indenfor 24 timer.

Firkant i svedbåndet
Studenterhuen skal have en firkant i svedbåndet, hvis studenten har drukket en kasse øl på under 24 timer.

Solopgang efter en kasse øl
Studenterhuen skal have et hus i svedbåndet (trekant ovenpå en firkant), hvis studenten ser en solopgang efter at have drukket en kasse øl.

Uheldig ølblære
Studenterhuen skal bruges som ølkrus, hvis studenten kommer til at tisse en tår i bukserne pga. alkoholindtagelse.

Opkast giver et hak
Studenten der kaster op på grund af alkoholindtagelse, skal have et hak i skyggen på studenterhuen.

Udpumpning koster skyggen
Studenterhuens skygge skal klippes af, hvis studenten skal til udpumpning som følge af alkoholindtagelse.

Andre studenterhue-regler

Hop i vandet uden tøj
Studenterhuens svedbånd skal have et bølge-tegn, hvis studenten hopper i havet eller i en havn kun iført huen.

Fest til solopgang
Studenterhuens svedbånd skal have et hak efter hver fest, der har varet indtil solopgang.

Sidste eksamenskarakter
Studentens sidste eksamenskarakter skrives i midten af studenterhuens puld.

Hagerem for dem der har dumpet
Studenterhuens hagerem skal benyttes af studenter, som har fået under 02 til en eksamen.

Vågen 24 timer i træk
Studenterhuen skal vendes omvendt, så skyggen sidder i nakken, når studenten har været vågen i 24 timer i træk.

12 til den sidste eksamen
Studenten skal løbe efter vognen indtil det første stop, hvis studenten har fået 12 til sin sidste eksamen.

Studenterhue-regler om sex og kærlighed

Et kys giver firkant
Studenterhuen skal have en firkant i svedbåndet, hvis studenten har kysset en person, som ikke har haft et forhold til studenten tidligere.

Elskers navn
Studentens kærestes eller anden elskers navn kan skrives ved siden af den sidste eksamenskarakter i midten af studenterhuens puld.

Frække aftaler i huen
Studentens frække aftaler med folk fra studenterfesterne skal skrives på indersiden af studenterhuens svedbånd.

Hvis kæresten slår op
Studenter som mister deres kæreste, skal have skåret metalknapperne på studenterhuens sider af.

Scor mere end 5 telefonnumre
Studenterhuens hvide yderbetræk skal vendes så korset sidder i nakken, hvis studenten får mere end fem telefonnumre på én aften.

Kys med person af samme køn
Studenterhuens kors skal vendes omvendt, hvis studenten kysser en person af samme køn.

Scor en person af samme køn
Studenterhuens kors skal tages helt af, hvis studenten scorer en person af samme køn.

Sex med huen på
Studenter der har sex med huen på, skal have klippet et lyn i studenterhuens svedbånd.

Scor en lærer
Studenterhuens hvide yderbetræk fjernes, hvis studenten har scoret en af sine lærere.

Hilsener fra beundrere
Studenterhuens læderkant er forbeholdt hilsener fra personer, som er lune på studenten.

Scor en sygeplejerske til udpumpning
Studenterhuens hagerem rives af, hvis studenten efter en udpumpning eller efter at være kommet til skade på anden vis, scorer en sygeplejerske eller en læge.

Sex med kæreste
Studenter, der har sex med sin kæreste med studenterhuen på, skal klippe et hjerte i huens svedbånd.